München

Turen går til Sydtyskland

Tre fede i München

Find et godt tilbud på din flybillet

Find de billigste flybilletter på Flybillet.dk »

Find et godt tilbud på dit hotel

Weekendferier i spændende byer - Spar op til 30 % med Hotels.com »
RejseFeber: Spar penge, bestil fly og hotel samtidigt! »
Book hoteller i hele verden med BedFinder »

Har du husket rejseforsikring?

Få den rejseforsikring der passer dine behov med If - klik her »

Tre fede i München

Frauenkirche MünchenNår oktober nærmer sig. Når ølhanerne er pudsede. Og de korte læderbukser er rensede. Må man til München. Men den tyske storby kan sagtens besøges uden for øl-sæsonen, øllet flyder alligevel.

Øl strømmer ikke stridere end til Münchens Oktoberfest. Det har flydt og flydt siden 1810, og man er nu oppe på at hælde over seks millioner liter øl ned i de mange leder-hoser – og ingen kender antallet af pølser, der ryger med i løbet af den 17 dage lange fest. Men enhver ved jo, hvordan man drikker øl og spiser pølser. Så her er et par tips til, hvad man kan ellers kan lave i Tysklands 3. største by, mens man får bøvset sig klar til en ny runde i et af festens 16 gigantiske øltelte. Man kunne f.eks. gå ud at købe sig et ølkrus. For der er øl-krus over alt i München. I alle mulige fantasifulde former med krummelurer og gesvejsninger. Hvis man virkelig vil forkæle sig selv, så kan man købe verdens største ølkrus, hos ”Hermann”, tæt på hovedbanegården. Det koster ganske vist 15.000 kroner, men så kan det også tage 32 liter. Man må helst ikke løfte kruset. Hermann er lidt øm over det.

Hvis man vil bag øllet, så er her tre tips:

1. Gratis By-rundtur – med stor komik

Rådhus MünchenVelinformerede, men også meget morsomme unge mennesker står hver dag kl. 10.45 og venter på turister, der har lyst til at se byens store seværdigheder, slotte og parker – på en tre timers rundvisning på engelsk. Uden tysk accent, for de er som regel amerikanere, der bor i Tyskland, ofte studerende. Som man ved, bor der en stand-up komiker i enhver amerikaner – i hvert fald også i disse guider. De ved, at deres økonomiske gevinst ved turen bliver de drikkepenge, der falder af til sidst. Så der er show fra start til slut, med masser af informationer og masser af jokes. Den lette vandretur bringer folk til ølhaver, blandt andet med tid til øl og saltkringle i Hofbäuhaus. Man får hele baggrunden for

Velinformerede, men også meget morsomme unge mennesker står hver dag kl. 10.45 og venter på turister, der har lyst til at se byens store seværdigheder, slotte og parker – på en tre timers rundvisning på engelsk. Uden tysk accent, for de er som regel amerikanere, der bor i Tyskland, ofte studerende. Som man ved, bor der en stand-up komiker i enhver amerikaner – i hvert fald også i disse guider. De ved, at deres økonomiske gevinst ved turen bliver de drikkepenge, der falder af til sidst. Så der er show fra start til slut, med masser af informationer og masser af jokes. Den lette vandretur bringer folk til ølhaver, blandt andet med tid til øl og saltkringle i Hofbäuhaus. Man får hele baggrunden for oktoberfesten, og til sidst ryster de tips og tricks af sig, som de har lært i München. De fleste turister har ingen problemer med at slippe lidt drikkepenge efter at have moret sig kosteligt, men det er altså frivilligt. Turen gennemføres uanset vejr og fremmøde, man skal blot møde op ved Mariasøjlen foran rådhuset på Marienplatz før 10.45. Så kan man lige se det store Glocken-spiel kl. 11 inden afgang. Efter turen kan man selv bestige rådhustårnet og fra 9. etage se ud over München for kun ca. 15 kroner. Det fremgår, at også den amerikanske tv-stjerne Oprah Winfrey også engang har stået og nydt udsigten her, så bliver det ikke bedre.

2. Viktualiemarked

Marked i MünchenI området omkring rådhuset er der masser at kikke på, forretningsliv, restauranter og bierstuber. Også et legetøjsmuseum og flere interessante kirker, blandt andet St. Michael med krypten, der indeholder resterne af bayerske konger og hertuger. Og domkirken, Frauenskirche, hvis tvillingetårne er blevet byens vartegn. Men skal man rigtig kræse, så gå lidt videre til det store viktualiemarked under de store træers kroner. Se, her kan man opleve den verdensberømte tyske pølse kombineret med den ligeså berømte tysk nøjagtighed, aldrig ser man pølser ligge så stramt i geled. Og man føler sig helt sikker på, at alle bakterier er beordret væk. Det hele er rent og lige – og lige til at spise. Al slags kød serveres frisk fra fad, med en god slev sauerkraut til. Prøv endelig også de mange suppebarer – det er hele måltider.

3. Deutsches Museum

Deutsches Museum regnes for Europas største tekniske museum. Her er attraktioner som verdens første bil og verdens første telefon, og man kan komme op i rumskibe og ned i miner under jorden. Alt udi tandbånd og samlehjul. Damp og Diesel. Museet er byens stolthed, og det er så stort, at man slet ikke kan nå det hele på en dag – og de kan i øvrigt heller ikke helt nå at holde det hele ved lige – for der er alt for mange ”virker ikke” skilte. Som regel virker de mest populære ting, f.eks. at flyve i en flyvemaskine, ganske vist på jorden – og etablere sit eget dige-anlæg. Har man børn med, så smut ned i kælderen, hvor der er et glimrende eksperimentarium, som er bedre egnede til de små end de ufattelig mange montrer. Hvis man er mere til trafik, har museet en afdeling kun med transportmidler, Verkehrscentrum. Tag bus 131 fra museet til Theresienwiese. Her er biler, busser og tog overalt. En af de sjovere ting er at køre i diligence. En simulator, der giver en fornemmelsen af, hvor hårdt det var engang, når man bare skulle korte strækninger.

Og så er man tilbage til udgangspunktet – ølfesten. For det er tæt på transportmuseet, at festen holdes: Theresienwiese – eller Wiesn – er en kæmpe, ikke særlig grøn plæne på 42 hektar, men den bliver enorm festlig i oktober, når øl-teltene fylder de 30.

Fakta:
Oktoberfesten burde egentlig hedde noget med september, for den begynder altid næstsidste lørdag i september til første søndag i oktober.
Læs mere om oktoberfesten – og på dansk.



Kommenter på rejseartiklen her:

// Kenneth Bo

Sidst redigeret: 1. juni 2011

Udgivet i München | Tagget , |

Skal du til München?

Hvis du skal til München eller omegn, så er en god ven på rejsen "Turen går til Sydtyskland"

Køb Turen går til Sydtyskland her >>

Skriv et svar